Når man taler om LGBTQ+-historie, er antikkens Grækenland ofte et naturligt udgangspunkt. Men også i det gamle Indien, fra den vediske periode omkring 1500 f.v.t. til det klassiske Indiens storhedstid omkring 500 e.v.t. – findes spor af mangfoldige kønsopfattelser og seksualiteter.
Tredje køn i de hellige tekster
I hinduismens ældste skrifter, Vedaerne, er der beskrivelser af mennesker, der ikke passer ind i den binære forståelse af mand og kvinde. Det gælder blandt andet begrebet “tritiya-prakriti”, som betyder “den tredje natur / tredje køn” – et udtryk, der i oldindiske tekster blev brugt om personer med en kønsidentitet eller seksuel orientering, som afveg fra normen.
I tekster som Mahabharata og Ramayana, to af Indiens vigtigste episke fortællinger, optræder flere karakterer med flydende køn eller homoseksuelle relationer. Blandt andet kan nævnes Shikhandi, som blev født som kvinde, men voksede op som mand og deltog i det legendariske slag i Mahabharata. Fortællingen rummer også antydninger af samkønnede relationer og begær, både blandt guder og mennesker.
Gudernes egne transformationer
Den vediske og senere hinduistiske mytologi er rig på historier, hvor guder skifter køn, forelsker sig i personer af samme køn eller skaber liv på alternative måder.
Et kendt eksempel er guden Shiva, der i skikkelsen Ardhanarishvara fremstilles som halvt mand og halvt kvinde – en symbolsk enhed mellem det maskuline og feminine. Ligeledes fortælles det, at Vishnu på et tidspunkt transformerede sig til kvinden Mohini og forførte både guder og dæmoner.
Sådanne fortællinger vidner om en tid, hvor køn og seksualitet ikke var fastlåste størrelser, men kunne flyde og transformeres.
Kamasutra og det “tredje køn”
Kamasutra, skrevet af Vatsyayana i det 3.-4. århundrede e.v.t., er ikke kun en erotisk vejledning, men også et spejl af datidens kønsmæssige og seksuelle mangfoldighed. Teksten anerkender eksistensen af det tredje køn og beskriver personer, som ikke identificerer sig entydigt som mand eller kvinde.
Der nævnes blandt andet mænd, der lever feminint og udfører seksuelle handlinger med andre mænd eksempelvis oralsex uden at dette betegnes som unaturligt. Kamasutra omtaler disse personer som en integreret del af det sociale og seksuelle landskab. Det er et sjældent eksempel på en oldtidstekst, der dokumenterer LGBTQ+-personer som reelle og genkendelige aktører i samfundet.
Hijraer: Hellige og marginaliserede
En anden historisk manifestation af det tredje køn i Sydasien er hijraerne, som er en social og spirituel gruppe, som historisk bestod af interkønnede, transkønnede og ikke-binære personer. Hijraer er nævnt i både vediske og senere tekster, og mange havde vigtige roller i samfundet som tempeldansere, sangere og deltagere i religiøse ritualer, særligt ved fødsler og bryllupper.
I Mogul-tiden (ca. 1500–1800) havde hijraer endda status ved hoffet og fungerede som vogtere, rådgivere og tjenere. Deres eksistens anerkendtes som en naturlig og vigtig del af samfundet. Det var først under britisk kolonistyre, at hijraerne blev kriminaliseret og stigmatiseret som “kriminel klasse”.
Homoseksualitet som en del af samfundet
Ifølge juridiske og religiøse værker som Manusmriti – en lovtekst fra ca. 200 f.v.t. nævnes homoseksuelle handlinger eksplicit. Disse tekster forsøgte ofte at regulere seksualitet moralsk og socialt. I visse tilfælde blev homoseksualitet mødt med sanktioner, men sjældent med den absolutte fordømmelse, som kom med kolonial indflydelse.
Kolonialismens moralske opgør
Den britiske kolonisering af Indien fra det 18. århundrede ændrede radikalt opfattelsen af køn og seksualitet. I 1861 blev paragraf 377 indført i straffeloven og kriminaliserede “unaturlig omgang” mellem personer af samme køn. Loven forblev gældende i mere end 150 år og blev først ophævet i 2018, da Indiens højesteret slog fast, at den stred mod grundloven.
En genopdagelse af identitet og historie
I dag ser mange LGBTQ+-personer i Indien og internationalt tilbage på den vediske og klassiske periode som en kilde til identitet, styrke og historisk bevidsthed. Fortællingerne om tredjekønsidentiteter, gudernes kønsskift og homoseksuelle relationer viser, at mangfoldighed ikke er en vestlig opfindelse – men en universel del af menneskets historie.
Historien lever videre
Ved at se tilbage på historien med et kritisk blik. Kan vi måske bedre forstå de nuancer, der former debatten om identitet, kærlighed og rettigheder i dag. Det er netop derfor, at Spektrum bringer denne artikelserie. For at oplyse om historien og for at vise, hvordan fortiden stadig former vores nutid.
Det antikke Indien / Vedisk kultur viser os, at der ikke findes én “naturlig” måde at forstå køn og seksualitet på. Tværtimod var datidens verden fuld af nuancer, gråzoner og modsigelser. LGBTQ+-personer har altid eksisteret, også længe før der fandtes ord for dem.
FAKTA
- Tritiyaa-prakriti: Vedisk betegnelse for “tredje natur/ tredje køn” – et begreb, der kunne omfatte både transkønnede og homoseksuelle.
- Ardhanarishvara: Gudesymbol på Shiva og Parvati i ét – halvt mand, halvt kvinde.
- Shikhandi: Kriger i Mahabharata, født som kvinde og levede som mand.
- Paragraf 377: Kolonial lov mod “unaturlig omgang”, ophævet i 2018 af Indiens højesteret. Som sagde, at den var uforenelig med den Indiske grundloven, da den kriminaliserede sex mellem samtykkende voksne.
