Som 17-årig blev Nicklas Skov Hansen en del af Mormonkirken også kendt som “Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige”. I mere end to årtier forsøgte han at fornægte sin homoseksualitet for at leve op til troens krav. I dag lever han åbent som homoseksuel mand og står i spidsen for Horsens Pride. Hør hans stærke fortælling i podcasten Regnbueland v. Bjarne Henrik Lundis.
Da troen gav fællesskab
Nicklas Skov Hansen, 48 år, er i dag lærer og en stærk stemme i LGBTQ+-miljøet som formand for Horsens Pride. Men vejen dertil begyndte i en helt anden virkelighed, præget af stilhed, søgen og en stærk længsel efter at høre til og være en del af et fælleskab.
Som 17-årig gik han en ganske almindelig tur gennem gaderne i Horsens, da to unge missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige henvendte sig til ham. De talte om tro, Gud og fællesskab på en måde som 16 årige Niklas kunne relaterer til som han nævner. Noget i mødet ramte ham. Allerede ugen efter sad han på kirkebænk.
“Jeg har aldrig nogensinde i mit liv oplevet at føle mig så velkommen, som da jeg trådte ind ad dørene. Det var første gang i mit liv, jeg oplevede at tænke: De her mennesker vil mig – og det her kan jeg se mig selv i.”
Troen mod identiteten
Men hurtigt begyndte en indre konflikt at vokse. Nicklas vidste godt, at han var homoseksuel. Men i kirken blev det klart, at det ikke var noget, man kunne være, og stadig være en del af den evige plan, man lærte om.
”Jeg fik hele tiden at vide, at jeg skulle omvende mig og ikke være homoseksuel. Jeg troede også, at hvis jeg gjorde det og bekæmpede min homoseksualitet, at så ville jeg blive et bedre menneske”.
Han tog på mission i Sverige i to år, hvor han missionerede fra dør til dør og levede efter et stramt regelsæt. Han fulgte pligten ikke bare udadtil, men også indadtil. Han gik på dates med kvinder, forsøgte at føle noget, han ikke følte. Og hver gang det mislykkedes, voksede skammen.
“Jeg gik også på en masse dates med kvinder, og jeg følte, at jeg gjorde noget meget forkert. For jeg var slet ikke interesseret i at møde en anden kvinde og kunne heller ikke fremmane nogen følelser i den retning. Men jeg turde ikke gøre andet, for jeg følte, at min evige frelse afhang af, at jeg gjorde det”, forklarer han.
Et farvel og et opgør
Men sandheden kunne ikke holdes nede for evigt. Efter næsten to årtier med selverkendelse på pause, begyndte muren at krakelere. Nicklas blev mere og mere følelsesmæssigt udmattet, og til sidst ramte han bunden.
”Jeg havde gemt mig væk så længe, at jeg næsten ikke vidste, hvad jeg følte eller fornemmede længere. En dag, hvor jeg lå i min seng tænkte jeg: Måske er løsningen, at jeg ikke er her mere, når jeg havde modarbejdet mig selv så meget. Men jeg kom ud af det sorte hul, og jeg vidste, at jeg var nødt til at hive mig selv op” lyder det fra Nicklas Skov Hansen
Det var et mørkt sted. Men det blev også begyndelsen på en ny rejse. Med hjælp fra nære venner og egen viljestyrke formåede Nicklas at vælge livet, og at vælge sig selv.
Han sprang ud som homoseksuel i slutningen af 30’erne og forlod kirken. Det var smertefuldt at miste det fællesskab, han engang havde følt sig hjemme i. Men det var også nødvendigt.
En stemme for andre
I dag er Nicklas ikke længere en del af kirken. Han har selv været med til at skabe det fællesskab, han manglede som ung, gennem Horsens Pride.
”Jeg har prøvet mange gange at sige undskyld til mig selv. Den tid, der er gået, får jeg ikke tilbage, og jeg har fået mange ar på sjælen. Jeg er derfor glad for, at jeg i dag tør omfavne, at jeg er bøsse, og at jeg er en del af et fællesskab, som jeg selv har været med til at skabe.” siger en tydelig berørt Nicklas
Som formand for Horsens Pride arbejder han for at sikre, at ingen unge LGBTQ+-personer i dag skal stå alene med den følelse, han selv bar på i så mange år. At tro og kærlighed ikke skal være hinandens modsætninger. At du har ret til at være præcis den, du er og blive elsket for det.
Fakta: LGBTQ+ og religiøs fordømmelse
- LGBTQ+-unge, som oplever religiøs afvisning eller pres for at ændre deres seksualitet eller kønsidentitet, har væsentligt højere forekomst af selvmordstanker og depression.
- De stærkeste risikofaktorer for selvmordstanker og selvmord er omvendelsesterapi, religiøs udskamning og familiebaseret religiøs afvisning.
- Omvendelsesterapi er ulovligt i dele af EU, men i Danmark er det lovligt
- En undersøgelse fra LGBT+ Danmark viser, at 52 % af LGBTQ+-unge føler sig ensomme. Det er dobbelt så mange som unge generelt.
Hør hele fortællingen i podcasten Regnbueland
Lyt til podcasten Regnbueland her
