Previous
Next

Af John Brandt

Det slovakiske parlament har denne uge fremsat et forslag om at ændre landets forfatning, hvilket potentielt kan føre til yderligere begrænsninger af LGBTQ+-personers rettigheder, særligt med fokus på adoption. Forslaget vækker bekymring blandt både nationale og internationale menneskerettighedsorganisationer.

Hvis ændringerne bliver vedtaget, vil det i praksis betyde, at ægteskab og forældreskab juridisk kun kan anerkendes mellem en mand og en kvinde – en formulering, som allerede er indlejret i dele af Slovakiets lovgivning, men som nu forsøges indført direkte i forfatningen.

Det er den nye konservative regering, som står bag initiativet. Forslaget kommer i kølvandet på en bølge af lignende tiltag i Central- og Østeuropa, hvor flere lande har bevæget sig i en mere restriktiv retning i forhold til LGBTQ+-rettigheder herunder bl.a. Ungaren.

”Dette er endnu et eksempel på, hvordan politikere bruger LGBTQ+-samfundet som syndebuk for at mobilisere konservative vælgere,” udtaler menneskerettighedsaktivisten Pavol Zima til Bloomberg.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har reageret med bekymring og kalder forslaget ”et farligt tilbageskridt for børns rettigheder og ligeværdige familier”.

Lovforslaget er endnu ikke stemt igennem, men forventes at møde modstand fra oppositionspartier og civilsamfundsgrupper, der varsler protester i Bratislava i de kommende uger.

Del denne nyhed

Andre nyheder