Af John Brandt
Den 1. juli 2025 træder Sveriges reviderede kønsskiftelove i kraft, og markerer dermed et af de mest markante skridt i nordisk transpolitik i det seneste årti. Lovændringerne blev vedtaget i april 2024 efter langvarig debat og gør det muligt for unge ned til 16 år at ændre deres juridiske køn – uden krav om medicinsk diagnose, så længe de har forældres samtykke.
Loven adskiller juridisk kønsskifte fra medicinsk behandling og markerer en klar anerkendelse af kønsidentitet som en personlig og social realitet, snarere end et spørgsmål om medicinsk afvigelse.
Hvad ændrer sig?
De vigtigste punkter i loven:
- Juridisk kønsskifte bliver muligt fra 16 år med forældresamtykke
- Fra 18 år kan man ændre juridisk køn uden samtykke eller diagnosekrav
- Medicinsk kønsbekræftende behandling er fortsat underlagt sundhedsfaglig vurdering
- Lovændringen gælder kun det juridiske køn, altså det køn, der fremgår af officielle dokumenter som pas og personnummer
Ros fra LGBTQ+ miljøet
Flere LGBTQ+-organisationer i Sverige og internationalt har hyldet loven som et fremskridt for unges selvbestemmelse og transpersoners rettigheder.
“Det er et vigtigt signal om tillid til unges evne til at definere sig selv,” udtaler RFSL, Sveriges største LGBTQ+-organisation. “Loven vil mindske unødvendig ventetid og psykisk belastning for mange unge transpersoner.”
Også Amnesty International og ILGA-Europe har bakket op om den svenske reform og fremhævet den som et forbillede for andre lande, hvor juridisk kønsskifte stadig er forbundet med lange og stigmatiserende processer.
Kritik og bekymringer
Samtidig har loven mødt kritik – både fra konservative kredse og fra enkelte stemmer inden for LGBTQ+-miljøet, som frygter, at de nye regler kan føre til forhastede beslutninger.
Nogle kritikere mener, at 16-årige ikke er modne nok til at træffe så fundamentale valg, mens andre er bekymrede for, at forældresamtykket kan udelukke unge i ikke-støttende hjem.
Kvindeorganisationer har udtrykt bekymring. De anerkender behovet for bedre rettigheder og vilkår for transpersoner, men mener, at politikerne handler for hurtigt:
“Viden på dette område er stadig under udvikling, og vi har brug for at tage et skridt tilbage og analysere konsekvenserne,” udtalte Clara Berglund, generalsekretær for Sveriges Kvindelobby, som repræsenterer omkring 50 organisationer.
Hvad sker der frem mod 1. juli?
Svenske myndigheder arbejder nu på at informere både borgere, sundhedssektor og skolevæsen om de nye regler. Der lanceres en national informationskampagne i maj, og der oprettes en særlig rådgivningstjeneste for unge, forældre og fagpersoner.
