Af John Brandt
I en udtalelse fra EU-Domstolens Generaladvokat, Richard de la Tour, opfordres EU’s medlemsstater til at anerkende samekønnede ægteskaber indgået i andre EU-lande for at sikre borgernes ret til fri bevægelighed. Udtalelsen blev fremsat i forbindelse med en sag, hvor Polen nægtede at registrere et samekønnede ægteskab, der var indgået i Tyskland mellem en polsk borger og en polsk-tysk borger.
Sagens baggrund og centrale problemstilling
Sagen drejer sig om, at et samekønnede par, som bor i Polen, havde indgået ægteskab i Tyskland, hvor samekønnede ægteskaber er lovlige. Polen, der ikke tillader samekønnede ægteskaber, nægtede at anerkende ægteskabet i landets civile register. Spørgsmålet, der skal vurderes af EU-Domstolen, er, om denne afvisning er i strid med EU’s fri bevægelighedsdirektiv og traktaten om EU’s funktion, samt om det krænker retten til respekt for privatliv og familieliv.
Generaladvokatens vurdering af situationen
Generaladvokaten udtalte, at EU-lovgivning ikke nødvendigvis kræver, at ægteskabscertifikater skal indskrives i et civilt register, men at medlemsstater, der ikke tillader samekønnede ægteskaber, bør have mekanismer på plads til at anerkende ægteskaber indgået i andre EU-lande. Dette vil sikre, at samekønnede par ikke efterlades i et juridisk vakuum og har de samme rettigheder som heteroseksuelle par i forhold til ejendom, beskatning og arv.
Betydning for fri bevægelighed og menneskerettigheder
Generaladvokaten påpegede desuden, at manglende anerkendelse af ægteskaber indgået i andre medlemsstater kan begrænse EU-borgeres ret til fri bevægelighed, som er beskyttet af EU-lovgivning. Uden anerkendelse af ægteskabet kan samme-kønnede par ikke få adgang til de samme juridiske rettigheder og beskyttelse som heteroseksuelle par i deres bopælsland.
Denne sag kan få vidtrækkende konsekvenser for anerkendelsen af samekønnede ægteskaber i EU. En afgørelse, der følger Generaladvokatens udtalelse, kunne føre til en ændring i, hvordan medlemsstater, der ikke tillader samekønnede ægteskaber, behandler ægteskaber indgået i andre EU-lande.
