Af John Brandt
Et teaterstykke om LGBTQ+-temaer, der blev vist for udskolingseleverne på Hærvejsskolen i Rødekro, har sat gang i en intens debat om, hvad der bør undervises i folkeskolen. Danmarksdemokraternes byrådsmedlem, Ida Smed, kritiserede forestillingen og dens indhold, mens skoleleder Pernille Reschat understregede vigtigheden af at tackle mangfoldighed i undervisningen.
Ida Smed: “Der er kun to køn”
Ida Smed har udtrykt stærk kritik af det teaterstykke, der behandler LGBTQ+-emner, og hun mener, at skolerne ikke bør undervise i temaer, der afviger fra en traditionel forståelse af køn. Hun understreger, at hun ikke har noget imod homoseksuelle, men at hun mener, undervisningen kan skabe forvirring blandt børn.
“Kønsforvirringen har ikke været større, end den er i dag. Skolen skal undervise og oplyse, men jeg synes det er for meget at påvirke børnenes holdning,” siger hun.
Hun mener, at skolen bør afspejle virkeligheden, hvor der kun findes to køn, og hun er kritisk over for det, hun beskriver som en ideologisk tilgang til undervisningen.a
Læserbrev fra Theis Kylling Hommeltoft: Kritik af Ida Smeds Holdning
Theis Kylling Hommeltoft, Byrådsmedlem i Aabenraa fra socialdemokratiet og medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, har i et læserbrev i JV kritiseret Ida Smeds udtalelser og holdning. Han mener, at Smeds indlæg har en “næsten trump’sk” tone og advarer mod at lade folkeskolen blive reguleret efter en virkelighed, hvor kun to køn er anerkendt.
“Der er noget næsten trump’sk over tonen i Ida Smeds debatindlæg,” skriver han og fortsætter: “Forestilling bliver brugt som løftestang til at kræve, at vores folkeskoler skal reguleres efter en virkelighed, hvor der kun findes to køn – og hvor undervisningen i seksualitet åbenbart skal afspejle Danmarksdemokraternes personlige holdninger.”
Han kritiserer Smeds syn på undervisning som indoktrinering og fremhæver i stedet, at det er vigtigt at give børn og unge den viden, der gør dem i stand til at danne deres egne holdninger.
“Vi lever i Danmark – ikke i Midtvestens Amerika. Vi har en stolt tradition for at oplyse vores børn og unge, give dem viden, så de selv kan danne deres holdninger. Vi indoktrinerer ikke – vi danner,” skriver han og påpeger, at det netop er “danskhed” at give eleverne friheden til at forstå verden i dens kompleksitet.
Skoleleder Pernille Reschat: Vigtigheden af Mangfoldighed
Skoleleder Pernille Reschat har en anden tilgang til emnet end Ida Smed. Hun mener, at undervisningen om LGBTQ+ er vigtig for mange af skolens elever, der er i tvivl om deres køn eller identitet.
“Vi har næsten hvert år elever, der er i tvivl om deres køn, og det er frygteligt for de elever, fordi de føler sig meget alene og er i stor mistrivsel. Derfor er det vigtigt at tage det emne op,” siger Pernille Reschat.
Hun forklarer, at skolen også har elever med forældre, der lever sammen som samme køn, og at undervisningen er med til at skabe en forståelse og respekt for mangfoldighed.
“Vi skal hjælpe med at skabe en forståelse for, at der er mange forskellige måder at være menneske på,” forklarer Reschat.
Kritik af Fritagelse og Opgavekrav
En anden del af debatten drejer sig om fritagelse fra at se teaterstykket. To forældre, der blev forargede over, at deres børn skulle se forestillingen, kontaktede Ida Smed. Eleverne, der ikke ønskede at deltage i forestillingen, blev bedt om at skrive en opgave om, hvorfor de ikke ville deltage, hvilket Hommeltoft og Smed begge kritiserer som et forsøg på at få børn til at tage stilling til deres holdninger.
“Man tvinger eleverne til at redegøre for deres holdninger, som er pakket tydeligt ind i, at deres holdning er forkert,” siger Ida Smed.
Pernille Reschat erkender, at opgavekravet kunne være blevet håndteret bedre og siger, at skolen vil tage hensyn til elevernes følelser i fremtiden.
“Det kom lidt til at lyde som om, at vi ikke tog dem alvorligt. Det havde vi en snak om bagefter, at det skulle vi have håndteret anderledes,” siger Reschat.
Symbolpolitik
Theis Kylling Hommeltoft advarer mod at lade debatten om LGBTQ+-undervisning blive en politisk slagmark, hvor kulturkrig og identitetsopgør får lov at præge beslutningstagningen. Han mener, at kommunalpolitikken bør fokusere på de virkelige udfordringer som trivsel i skolen, stigende ulighed og unges mentale helbred, i stedet for at blive brugt som et forum for symbolpolitik.
“Lad os nu ikke bruge kommunalpolitikken som slagmark for forsmået kulturkrig og identitetsopgør,” skriver Hommeltoft og afslutter med et kritisk punktum: “Vi er her for at skabe gode liv – ikke for at føre symbolpolitik i bedste Fox News-stil.”
