I et køkken i Sønderborg sidder Timm Bøttger og taler med ro og eftertænksomhed. Han er 23 år, uddannet markedsføringsøkonom, arbejder i butik og deler sit liv med sin amerikanske mand Cole og deres fælles hund. Og så stiller han op til både Sønderborg Byråd og Folketinget for Socialistisk Folkeparti (SF).
“Jeg er bare Timm,” siger han med et lille smil, “men jeg er også politisk engageret, fordi jeg vil gøre en forskel både lokalt og nationalt.”
Fra skuffelse til ståsted
Timms politiske interesse begyndte som begejstring for Socialdemokratiet, men en midterregering og en inspirerende bog fik ham på andre tanker.
“Jacob Mark, har altid været lidt af et idol for mig. Og så læste jeg hans bog, fartblind. Og så blev beslutningen egentlig taget, at det var SF, jeg passede ind i.” fortæller han
Når politik og privatliv skal balanceres
Det kræver planlægning at få hverdagen som kandidat til at hænge sammen, især når man både har et fuldtidsarbejde og en valgkamp forude. Men Timm har fundet en rytme, der fungerer, med støtte hjemmefra og fokus på forberedelse.
“Jeg har en mand, som er meget forståelig overfor, at det er det her, jeg har valgt, og støtter mig op på den måde, han kan. Jeg har en ugentlig fridag og fri hver anden weekend,” forklarer han.
De fridage bruger han blandt andet på at forberede kampagnen: skrive udkast til læserbreve, lægge idéer til opslag og planlægge sine sociale medier.
“Når vi så først kommer ud i en valgkamp, så ændrer det sig. Forhåbentlig kan jeg måske holde lidt fri, men jeg føler mig rimelig sikker i det.” siger han
Tre klare mærkesager
Timm fremhæver tre mærkesager, der fylder i hans politiske arbejde: ungeinddragelse, klima og den nære velfærd.
Ungeinddragelse:
“Vi har et ungeråd, som har høringsret på alt det der, der ligesom har med os unge at gøre. Vi skal blive bedre som kommune til at gøre opmærksom på det her med unge og hvordan de kan gøre en forskel både på deres skoler, men også i den kommunale politik.” Udtaler han
Klima og natur:
“Vi har Projekt Zero, som allerede gør en stor forskel. Men vi kan sagtens styrke dem lidt mere. […] Vi har altid gerne ville være en foregangskommune her i Sønderborg, men vi kan være en meget større foregangskommune.” Fortæller han
Den nære velfærd:
“Det handler om, hvad vi kan gøre på ældreområdet, i skolerne og i daginstitutionerne. Det er det, jeg mener med den nære velfærd.” Siger han
LGBTQ+ i Sønderborg: Symbolik uden handling
Sønderborg Kommunes nylige ligestillingspolitik har et regnbueflag på forsiden, men for Timm er det ikke nok.
“Det er fint med et flag på et dokument, men hvis LGBTQ+ slet ikke bliver nævnt, så er det bare symbolpolitik. Vi mangler konkrete tiltag.” Udtaler han
Han efterlyser større forståelse og åbenhed i mødet med borgerne og en styrket indsats i hele det kommunale system.
“Vi skal være bedre til at forstå, hvor borgeren kommer fra.” Siger han
Unge LGBTQ+ og mistrivsel – hvad kan skoler og dagtilbud gøre?
Når det kommer til mistrivsel blandt unge LGBTQ+-personer, mener Timm, at skoler og daginstitutioner bør tage medansvar.
“Selvfølgelig kan man sige, at det ikke er daginstitutionens og skolens opgave alene. Men alligevel skal de jo selvfølgelig tage noget handling. Kommunen kunne også sammen med Sex & Samfund, med Uge Sex-kampagnen, blive bedre til at tage den her snak.” Siger han
Retten til familie – men ikke for alle
Noget af det mest smertefulde for Timm er oplevelsen af ulighed, når det kommer til ønsket om at få børn.
“Nu er jeg selv gift med en mand, og vi har da haft samtalen om, når vi skal have børn, hvad vi skal gøre. Vi føler, at vi ikke har retten til at få børn. Vi kan ikke få hjælp af vores sundhedsvæsen i det land, hvor vi betaler skat og hvor vi føler os hjemme.”
Han er imod kommerciel surrogasi, men efterlyser en etisk og frivillig model, hvor homoseksuelle par har lige adgang til familieforøgelse.
“Vi skal ikke over at have, at man kan betale en for at bære et barn, det kan komme ud på nogle skråplaner.”
En bekymret stemme i en skiftende tid
Timm ser med uro på den nationale udvikling. Hvor Danmark tidligere har bevæget sig i en mere inkluderende retning, oplever han nu, at tolerancen er under pres.
“Vi har taget skridt frem, men nu er vi begyndt at gå tilbage. Det bekymrer mig,” siger han.
Debatten om køn og juridisk anerkendelse fylder også i Timms bevidsthed. Han understreger, at menneskelig identitet ikke kan reduceres til biologi alene.
“Jeg har det lidt svært med den tilgang, at vi skal gå for meget ned i, at der kun er to køn. Jo, i biologien er der to køn, men ikke i personlighed og hvordan vi tænker som samfund.” siger han
En åben kultur i SF
Heldigvis føler Timm sig hjemme i SF, hvor han mødes med åbenhed og respekt.
“Det er ikke det første, jeg siger, når jeg træder ind i et mødelokale, men jeg skjuler det heller ikke. Jeg har aldrig oplevet modstand. Tværtimod.” udtaler han
