På lørdag den 31. maj løber Aarhus Pride 2025 af stablen, og byen klæder sig atter i regnbuens farver. Med forventninger om tusindvis af deltagere, festlige parader og et væld af queer-events i hele byen, markerer Pride-dagen en stærk fejring af mangfoldighed og rettigheder. Men årets begivenhed finder også sted i lyset af, at flere LGBTQ+-organisationer og virksomheder har valgt ikke at deltage.

“Vi forventer at året parade bliver super! Vi regner med en stor mængde mennesker der er her for at fejre Pride, vi regner med at se store smil, en god parade, og at alle borgere føler sig set og sikre i hvem de er på dagen. I forhold til hvor mange deltagere, så regner vi med en sammenlignelig mængde som tidligere år,” fortæller en talsperson for Aarhus Pride.

Flere trækker sig – men optimismen består

Det er ikke gået ubemærket hen, at flere LGBTQ+-organisationer og virksomheder i år har valgt at trække sig fra Aarhus Pride. Talspersonen udtrykker dog håb for fremtiden:

“I forhold til der er LGBTQIA+ virksomheder/organisationer som ikke vil deltage i år så er vi kede af at høre det. Vi håber de vil genoverveje til næste år.
Vi er glade for alle de der har meldt sig til som deltagere og er ikke bekymret for der ikke er nok der vil fejre med os på dagen. Men vi vil altid ønske flere med til at fejre Queer rettigheder og mangfoldighed.”

Pride spreder sig ud i hele byen

Aarhus Pride 2025 byder på mere end blot paraden. I år er byen i endnu højere grad end tidligere blevet en del af fejringen, og gæsterne opfordres til at opleve de mange forskellige queer-arrangementer, der finder sted efter paraden I år har Aarhus Pride nemlig udvidet sit samarbejde med det lokale miljø. Det betyder, at selve Pride-dagen ikke slutter, når paraden gør det, tværtimod fortsætter fejringen ude i byen.

“Vi arbejder sammen med mange i miljøet i år, som holder events rundt i byen som man kan tage til og opleve queer miljøet.” siger en talsperson fra priden og tilføjer 

“Når paraden er ovre, så vil mange gæster se en infostand på pladsen med en QR kode, der sender en til en Browser App som viser de mange events på dagen. Og hvordan man finder derhen med google maps.” 

Det er derfor vigtigt, at deltagerne er opmærksomme på denne nye struktur – særligt dem, der ikke følger Aarhus Pride på sociale medier.

Programmet for Aarhus Pride 2025

Årets program spænder bredt – fra parade til kulturelle og sociale begivenheder, som finder sted i hele byen. Det fulde program kan ses via denne officielle app:
Se programmet for Aarhus Pride 2025

Del denne nyhed

Andre nyheder