Når man nævner middelalderen, tænker de fleste på ridderborge, munkekapper og kirkens altdominerende magt. Men skjult under lagene af religiøs fromhed og strenge normer fandtes også mennesker, der elskede og begærede på måder, som i dag ville blive forstået som LGBTQ+. For disse mennesker var livet en balance mellem hemmelighed og overlevelse. I en verden, hvor “afvigelse” kunne koste livet.
Et farligt ord: “Sodomi” som juridisk og moralsk våben
I middelalderen var det ikke begreber som homoseksualitet, transkønnethed eller non-binær identitet, man brugte i stedet Sodomi. Ordet var inspireret af bibelhistorien om Sodoma og Gomorra, og i middelalderens kristne teologi betød det al seksuel adfærd, der ikke førte til forplantning: sex mellem personer af samme køn, onani, analsex, oral sex og sex uden for ægteskabet.
Først og fremmest blev det set som en synd mod Gud. Men det var også en kriminel handling, som i perioder blev straffet med døden. I visse områder, f.eks. i det sene middelalderlige Firenze, blev mænd dømt for sodomi og enten henrettet, brændt eller landsforvist. I England blev homoseksuelle handlinger først officielt kriminaliseret i 1533 med “Buggery Act” under Henrik 8., men før da kunne kirkelige domstole dømme for sodomi som en moralsk og spirituel forbrydelse.
Straffene: Tortur, henrettelse og evig fortabelse
At blive opdaget som “sodomit” kunne få fatale konsekvenser. Ud over dødsstraf risikerede man tortur, offentlig ydmygelse, tab af ejendom og ekskommunikation. Som betyder udelukkelse fra kirken og dermed også fra samfundets vigtigste fællesskab. I nogle byer blev anklagede tvunget til at bære skamtegn, f.eks. kors af bly eller særlige hatte.
Men ikke alle tilfælde blev straffet. Mange slap igennem systemet ved at tie, betale bestikkelse eller gemme sig. Der var nemlig stor forskel på, hvor strengt sodomi blev forfulgt, både geografisk og tidsmæssigt.
Klostrene: Kyskhed og kærlighed bag tykke mure
De fleste klostre krævede kyskhedsløfter som er et løfte om at man vil være seksuelt afholdende eller tilbageholdende. Men klostrene var også steder, hvor folk af samme køn levede tæt sammen hele livet. I dette intime miljø opstod tætte bånd, og nogle gange dybe, romantiske relationer. Munkebreve og helgenbiografier antyder, at følelsesmæssig og fysisk kærlighed mellem mænd ikke var ukendt.
Et kendt eksempel er brevene fra Hildegard af Bingen, der skrev med dyb hengivenhed til nonnen Richardis. Brevene taler om en sjælelig enhed og smertefuld adskillelse, som for mange i dag vil kunne læses som en lesbisk kærlighedshistorie.
Romantiske venskaber og skjult begær
Ved hoffet og blandt adlen var kontrol over kroppen og seksualiteten en del af magtspillet. Ikke desto mindre var der dokumenterede tilfælde af intime forhold mellem mænd, ofte beskrevet som “romantiske venskaber”.
Den franske konge Filip den Smukke (1268–1314) anklagede flere tempelriddere for homoseksuelle handlinger under den berømte tempelridderretssag i 1307. Selvom anklagerne muligvis havde politiske motiver, viser sagen, hvordan homoseksualitet kunne bruges som et våben.
Transkønnede og kønsoverskridende liv
Selvom kilderne er sparsomme, findes der også beretninger om mennesker, der overskred kønsnormer. Nogle kvinder klædte sig som mænd for at kunne arbejde, rejse eller slippe for ægteskab. Enkelte af disse personer blev optaget i klostre som “mænd”, og deres sande køn blev først opdaget ved døden.
Et eksempel er St. Marinos der var født som kvinde, men klædte sig som mand og levede hele sit voksne liv som munk i et kloster. Ifølge legenden ønskede hun at følge sin far, der gik i kloster, og da kvinder ikke havde adgang, forklædte hun sig som mand og blev kendt som “Broder Marinos”.
Hun levede et liv i askese, bøn og hårdt arbejde. På et tidspunkt blev hun fejlagtigt beskyldt for at have gjort en kvinde gravid, men nægtede at afsløre sin biologiske køn – og accepterede ydmygelsen og straffen i tavshed. Først ved hendes død blev det opdaget, at hun var født som kvinde.
Historien lever videre
Ved at se tilbage på historien med et kritisk og åbent blik kan vi bedre forstå de mange nuancer, der former nutidens samtaler om identitet, kærlighed og rettigheder. Det er netop derfor, at Spektrum bringer denne artikelserie for at kaste lys over de mangeartede fortællinger, der ofte er blevet glemt, fordrejet eller fortiet.
Middelalderens Europa var ikke blot præget af undertrykkelse og religiøs kontrol, men også af skjulte livsformer, følelser og relationer, der trodsede tidens normer. LGBTQ+-personer har altid eksisteret, også i en tid, hvor sprog og love forsøgte at udviske dem. Når vi genopdager deres historier, ser vi, at kærlighed og kønsidentitet aldrig har været begrænset til én tid, ét sted eller én forståelse.
