Mens homoseksualitet mange steder i historien blev betragtet som syndigt eller unormalt, tegnede der sig i det kejserlige Kina et mere nuanceret billede. Gennem næsten to årtusinder fra Han-dynastiet til Qing-tidens afslutning. Der var kærlighed og seksuelle forhold mellem personer af samme køn ikke ukendt, og i visse perioder blev det ligefrem anerkendt som en del af samfundets sociale og kulturelle liv.
Kærlighed mellem mænd: “At skære ærmet af”
En af de mest kendte fortællinger fra det kejserlige Kina stammer fra Han-dynastiet (ca. 200 f.v.t. – 200 e.v.t.). Her beskrives kejser Ai af Han og hans unge elsker Dong Xian, der sov ved kejserens side. Nå Ai måtte forlade sengen, skar han ærmet af sin kappe i stedet for at vække sin elskede. Et symbol på ømhed og respekt, som senere blev kendt som “at skære ærmet af” (duanxiu).
Udtrykket blev et fast begreb i kinesisk kultur og litteratur og kom til at symbolisere mandlig homoseksuel kærlighed. Andre udtryk, såsom “han-bananen” (longyang) opkaldt efter en anden kongelig elsker, blev ligeledes anvendt som poetiske eufemismer for forhold mellem mænd.
En del af litteraturen og kunsten
I klassisk kinesisk litteratur, særligt under Tang- og Song-dynastierne (ca. 600–1200 e.v.t.) – findes digte og noveller, der beskriver forhold mellem mænd. Disse tekster fokuserer ofte på følelsesmæssig tilknytning, skønhed og loyalitet, og de blev ikke nødvendigvis opfattet som kontroversielle.
Under Ming- og Qing-dynastierne (1368–1912) blev forhold mellem mænd også skildret i teater og romaner, især i kunqu-operaen, hvor mandlige skuespillere i kvindetøj ofte spillede romantiske roller over for andre mænd både på scenen og i kulisserne.
Et pragmatisk forhold til seksualitet
Det kejserlige Kina havde ikke et entydigt begreb for “homoseksualitet” i moderne forstand. Seksualitet blev i højere grad betragtet som adfærd frem for identitet. Det vigtigste var ofte, at man som mand opretholdt sine sociale forpligtelser. Især ægteskab og efterkommere snarere end hvilken form for seksuelt forhold man havde.
Så længe en mand giftede sig, fik børn og opretholdt sin rolle som søn, ægtemand og far, blev forhold til mænd sjældent problematiseret.
Kvinder og usynlighed
Mens forhold mellem mænd var dokumenteret og til tider fejret, er det sværere at finde præcise beskrivelser af lesbiske forhold i kilderne fra det kejserlige Kina. Kvinder havde langt mindre social frihed, og kvindekønnet var i mange sammenhænge underlagt streng kontrol, hvilket gjorde kvinders seksualitet usynlig.
Dog findes enkelte henvisninger i medicinske eller buddhistiske skrifter om kvinder der havde sex med kvinder, men det er sparsomt og ofte omskrevet som “venindekærlighed” eller “vildledelse”.
Forfølgelse og moral
I visse perioder, især under konfuciansk konservatisme og under påvirkning fra udenlandske religioner som kristendom, blev forhold mellem personer af samme køn mødt med moralsk fordømmelse. Men der blev sjældent ført systematisk retsforfølgelse, og der fandtes ikke en egentlig paragraf, som forbød homoseksuelle handlinger i hele det kejserlige Kina.
Det var først i det 20. århundrede – under republikken og senere kommuniststyret at homoseksualitet blev kriminaliseret og psykiatriseret.
Historien lever videre
Historier som den om “det afskårne ærme” minder os om, at LGBTQ+-personer har været en del af menneskets historie langt tilbage. Også uden for den vestlige verden. I dagens Kina er queer-liv stadig præget af tabuisering og social kontrol, men interessen for den glemte eller skjulte historie vokser, især blandt unge og intellektuelle.
Når vi genbesøger fortiden med et åbent og kritisk blik, bliver det muligt at nedbryde forestillingen om, at homoseksualitet er et moderne eller vestligt fænomen. Kærlighed har altid haft mange former, også i kejserlige gemakker.
Det er netop derfor, vi hos Spektrum bringer denne artikelserie: for at kaste lys over de mangfoldige fortællinger, der er blevet glemt, fortrængt. Og for at vise, hvordan historien stadig præger nutidens kamp for rettigheder og anerkendelse.
Det kejserlige Kina minder os om, at der aldrig har været én “naturlig” måde at forstå køn og seksualitet på. Fortidens verden var fuld af nuancer, gråzoner og modsigelser. LGBTQ+-personer har altid eksisteret, længe før sproget fandt ord for dem.
FAKTA
- “Duanxiu” (Skåret ærme): Poetisk udtryk for mandlig homoseksualitet, opstået fra kejser Ai og Dong Xians kærlighedshistorie.
- Longyang: Navn på en anden kejserlig elsker, brugt som betegnelse for mænd, der elsker mænd.
- Kunqu-opera: Kinesisk teaterform, hvor mandlige skuespillere ofte spillede kvindelige roller og romantiske forhold mellem mænd blev iscenesat.
- Ingen forbudslov: Kejserriget Kina havde ingen decideret lov mod homoseksuelle handlinger.
- Kønsroller: Seksualitet blev opfattet som adfærd, ikke som identitet.
- Få næsten ingen beretninger om kvinder der har sex med kvinder.
