Hvordan oplever LGBTQ+-personer mødet med politiet i det offentlige rum? Det spørgsmål står centralt, når LGBT+ Danmark, Lev og Lad Leve, LGBT Asylum og Copenhagen Pride inviterer til åbent borgermøde i samarbejde med Københavns Politi.
Arrangementet finder sted onsdag den 28. maj kl. 19 – 21 i LGBT+ Medborgerhuset på Vestergade 18E i København og er en del af en større række af såkaldte borgerråd, som politiet har afholdt med forskellige grupper af borgere i hovedstaden.
Politiet som medspiller
Københavns Politi beskriver selv initiativet som en mulighed for at mødes med borgerne i mere åbne og dialogbaserede rammer end dem, man normalt møder politiet i. “Vi ser borgerne som en sparringspartner,” udtaler politiet og fortsætter: “Vi håber at få mange gode snakke om, hvordan vores ageren påvirker dig og andre borgere, og endnu vigtigere: at få forslag til, hvad vi kan gøre anderledes for at skabe større tryghed og tillid.”
Ifølge arrangørerne er fokus for netop dette møde LGBTQ+-personers oplevelser med politiet i det offentlige rum – både de gode og de mindre gode. Der lægges op til en åben samtale, hvor deltagerne kan fortælle om konkrete oplevelser og komme med input til politiets fremtidige arbejde.
Alle er velkomne
Der kræves ingen tilmelding, og det er gratis at deltage. Alle, der har lyst til at bidrage til dialogen og dele deres perspektiv, er velkomne.
Tid og sted:
LGBT+ Medborgerhuset, Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København
Tirsdag 28. maj, kl. 19.00–21.00
Du kan finde mere information og følge begivenheden her: https://www.facebook.com/events/704742618613786