• Home
  • Kultur
  • Mads Kildegaard Larsen i Regnbueland: “Man kan gøre meget i fællesskab” – historien om Pan Idræt

I det nyeste afsnit af podcastserien Regnbueland med Bjarne Henrik Lundis møder vi 47-årige Mads Kildegaard Larsen – en engageret og mangeårig skikkelse i LGBTQ+-miljøet og aktiv i Pan Idræt siden 2010.

I samtalen deler han både sin personlige rejse og historien bag Pan Idræt, en forening med 41 år på bagen, som i dag er den største medlemsforening i det danske LGBTQ+-miljø med omkring 1400 medlemmer. For Mads handler det ikke kun om sport, men om fællesskab og engagement. “Jeg synes foreninger er en fantastisk ting, man kan gøre meget i fællesskab,” siger han.

Regnbueland er en dokumentarisk samtalepodcast, der hver uge kaster lys på livshistorier og aktuelle emner fra det danske LGBTQ+-miljø. Serien er skabt og tilrettelagt af journalist og forfatter Bjarne Henrik Lundis. Lytterne indblik i både historiske perspektiver, personlige erfaringer og de udfordringer og sejre, som LGBTQ+-personer møder i Danmark i dag.

FAKTABOKS: Pan Idræt

  • Stiftet: 1984
  • Hjemsted: København
  • Medlemmer: Ca. 1.400
  • Antal sportsgrene: Over 25 forskellige – bl.a. svømning, badminton, fodbold, volleyball, yoga og løb
  • Formål: At skabe trygge og inkluderende rammer for sportsudøvelse for LGBTQ+-personer og allierede
  • Særlige aktiviteter: Vært for Copenhagen Winter Pride Sports, deltagelse i EuroGames og World OutGames
  • Nye initiativer: Udvidelse med ny afdeling i Odense, som er godt i gang. Og planer om at starte noget op i Sønderborg, Aalborg. Også i Vestsjælland er der ønsker om at starte noget op.
Del denne nyhed

Andre nyheder