LGBTQ+-relationer i det antikke Egypten (ca. 3000–500 f.v.t.)

Gravens gåde: Niankhkhnum og Khnumhotep

Et af de mest bemærkelsesværdige arkæologiske fund i denne sammenhæng er graven tilhørende to mænd ved navn Niankhkhnum og Khnumhotep, der levede i det 25. århundrede f.v.t. under farao Nyuserre Ini. De to mænd havde prestigefyldte stillinger som “overseere af manikuristerne ved hoffet” – en ærefuld titel i den kongelige administration. De blev begravet sammen i en fælles mastaba ved Sakkara.

Inde i graven ses de to mænd afbildet i scener, hvor de holder i hånden og næsetipperne rører hinanden. Det er et gestisk udtryk for intim kærlighed i egyptisk billedsprog, ofte forbeholdt ægtepar. På gravens vægge omtales de med udtryk, der traditionelt forbindes med ægteskab, såsom “elsket af” og “forenet i livet og døden”.

Der er blevet spekuleret i, om de var brødre, men billedsproget og fraværet af koner på nøglescener gør det sandsynligt, at deres relation var romantisk eller erotisk. Gravens layout og ikonografi adskiller sig tydeligt fra samtidige grave for venner eller familiemedlemmer, og den intime iscenesættelse er uden paralleller i kendte mandlige grave fra samme periode.

Køn, identitet og stilhed i kilderne

Det antikke Egyptens skriftlige kilder er generelt tilbageholdende, når det gælder direkte omtale af seksualitet. Især mellem personer af samme køn. Der findes ingen lovtekster, der kriminaliserer homoseksualitet, og det tyder på, at den slags forhold ikke blev opfattet som trussel mod samfundets orden, så længe normer for ægteskab og arv blev opretholdt.

Derimod har vi mytologiske fortællinger, som åbner for mere flydende forestillinger om køn. Guden Atum skaber Shu og Tefnut fra sig selv gennem onani, ifølge nogle kilder. Det tolkes sommetider som en illustration af at Atum var ikke-binær, men det er en moderne tolkning. Andre guder, som Mut og Hapi, bærer både maskuline og feminine træk.

I én myte omtales Horus og Set i en rivalisering, hvor Set forsøger at udøve seksuel dominans over Horus. Dette muligvis som en magtdemonstration snarere end et udtryk for begær. Episoden viser, at homoseksuelle handlinger kunne indgå i en kontekst af magt, men ikke nødvendigvis blev udskammet moralsk i stedet handler myten om skam og ære i politiske intriger.

Et samfund med plads til det uudtalte?

Selvom vi ikke kan overføre moderne begreber om seksuel orientering eller kønsidentitet direkte til oldtiden, rummer det antikke Egypten tegn på, at relationer mellem personer af samme køn eksisterede. Og i nogle tilfælde blev accepteret eller endda fejret. Gravkomplekset for Niankhkhnum og Khnumhotep er det tydeligste eksempel, men det er næppe enestående.

Det antikke Egyptens kilder indeholder ingen kendte fordømmelser af relationer mellem personer af samme køn. I modsætning til, hvad man ser i senere jødisk-kristne-muslimske traditioner. Denne tavshed kan afspejle en mindre moraliserende tilgang til seksualitet, men bør tolkes med varsomhed. Fraværet af forbud betyder ikke nødvendigvis accept, og vi ved ikke med sikkerhed, hvordan sådanne relationer blev opfattet i samtiden.

Historien lever videre

Ved at se tilbage på historien med et kritisk blik. Kan vi måske bedre forstå de nuancer, der former debatten om identitet, kærlighed og rettigheder i dag. Det er netop derfor, at Spektrum bringer denne artikelserie. For at oplyse om historien og for at vise, hvordan fortiden stadig former vores nutid.

Det antikke Egypten viser os, at der ikke findes én “naturlig” måde at forstå køn og seksualitet på. Tværtimod var datidens verden fuld af nuancer, gråzoner og modsigelser. LGBTQ+-personer har altid eksisteret, også længe før der fandtes ord for dem.