Hvordan levede LGBTQ+-personer i vikingetiden? Spørgsmålet udfordrer vores forestillinger om både nordisk kultur og seksuel identitet. Mens kilderne er sparsomme og ofte præget af eftertidens blikke, tegner arkæologi, sagaer og juridiske tekster et mere nuanceret billede, end man måske skulle tro.
Seksualitet uden moderne etiketter
I vikingetiden fandtes der ikke et sprog for seksuel orientering i moderne forstand. Begreber som “homoseksuel”, “biseksuel” eller “transkønnet” eksisterede ikke, men det betyder ikke, at sådanne livsformer ikke fandtes. Køn og seksualitet blev forstået anderledes, og ofte var det sociale hierarki og ære, der afgjorde, hvad der blev betragtet som acceptabel adfærd.
Mandlig homoseksualitet og æresbegrebet
I nogle norrøne tekster omtales seksuelle forhold mellem mænd, men ofte med negativt ladede vendinger, når en mand indtager den “passive” rolle. Det norrøne æreskodeks knyttede mandighed tæt til dominans og kontrol. At blive opfattet som feminiseret eller underkastet kunne føre til anklager om “ergi” et skældsord der dækkede over umandig eller seksuelt afvigende adfærd. At blive kaldt “ergi” kunne i nogle tilfælde føre til kamp på liv og død for at genoprette æren.
Det er dog vigtigt at bemærke, at dette ikke nødvendigvis betød, at alle former for sex mellem mænd var socialt uacceptable snarere, at visse roller i sådanne relationer var det.
Kvinder og kærlighed
Vi har langt færre nærmet ingen kilder, når det kommer til kvinders seksualitet. Alligevel findes der sagaer, som antyder nære relationer mellem kvinder. Et eksempel er sagaen om Hervör og Heidrek, hvor Hervör klæder sig som mand og lever som kriger. Selvom hendes seksualitet ikke beskrives direkte, tyder fortællingen på, at kønsroller kunne brydes i det mindste i mytologiens og litteraturens verden.
Flydende køn i nordisk mytologien
Nordisk mytologi rummer flere eksempler på flydende kønsroller og identiteter, der udfordrer forestillingen om faste køn og seksualitet. Særligt Loke, en af de mest komplekse og grænsesøgende guder i den nordiske gudeverden, illustrerer dette.
I én myte forvandler Loke sig til en hoppe, bliver gjort drægtig af en hingst og føder senere det ottebenede væsen Sleipner, som han derpå forærer til Odin. Her optræder Loke ikke bare som kvinde, men som mor, og historien fortælles uden moralsk fordømmelse.
Loke skifter også køn i andre fortællinger og indtager ofte roller, der kombinerer det maskuline og det feminine, det menneskelige og det guddommelige, det skabende og det kaotiske. Han viser, at kønsidentitet i mytologien kunne være foranderlig og magisk, snarere end fastlåst og entydig.
Også Odin Gudernes konge praktiserer “sejd” en type spådomskunst, der traditionelt blev betragtet som kvindelig. Mænd, der udøvede sejd, kunne mistænkes for umandighed, men Odin gjorde det alligevel, hvilket vidner om en mere kompleks opfattelse af magt og køn.
Disse fortællinger viser, at grænserne mellem maskulint og feminint ikke altid var skarpt trukket op i vikingetidens forestillingsverden – og at mytologien rummede plads til både kønsskifte, queer identitet og normbrud.
Hvad siger arkæologien?
Et af de mest omtalte arkæologiske fund i relation til køn i vikingetiden stammer fra gravpladsen Bj 581 i Birka (Sverige). Da graven blev udgravet i 1878, antog man oprindeligt, at den indeholdt en mandlig kriger. Blandt andet på grund af våben, krigsudstyr og andre gravgaver, som man traditionelt forbandt med mænd. Men osteologiske undersøgelser i 2014 og en efterfølgende DNA-analyse i 2017 afslørede, at personen i graven biologisk set var kvinde.
Et studie fra 2017 fremsatte teorien om, at den afdøde var en højtstående professionel kriger – hvilket vakte stor international opmærksomhed og debat. Nogle forskere tolker fundet som udtryk for en kvindelig krigerrolle, mens andre mener, at det kan pege på en transkønnet eller non-binær identitet. Der er dog også kritikere, som advarer mod at overføre nutidige kønsopfattelser direkte til vikingetiden.
Uanset tolkning viser fundet, at vikingernes forståelse af køn og sociale roller var mere kompleks end det stereotype billede af entydige mande og kvinderoller. Og at gravritualer og identitet ikke nødvendigvis fulgte moderne skabeloner eller hvad vi idag tror der var normen den gang.
Kristendommens indtog og ændrede normer
Med kristendommens indførelse i Danmark fra cirka år 1000 ændrede normerne sig markant. Seksualitet blev i stigende grad reguleret gennem religiøse doktriner, og ikke-heteroseksuelle forhold blev i stigende grad fordømt og kriminaliseret. Hvor vikingetidens samfund måske havde plads til visse former for køns- og seksualitetsvariation, blev dette langt sværere i de efterfølgende århundreder.
Historien lever videre
Ved at se tilbage på historien med et kritisk blik, kan vi bedre forstå de nuancer, der former nutidens samtaler om identitet, kærlighed og rettigheder. Det er netop derfor, Spektrum bringer denne artikelserie – for at belyse, hvordan fortiden stadig påvirker vores nutid.
Vikingetiden ligesom det antikke Rom, minder os om, at der ikke findes én “naturlig” måde at forstå køn og seksualitet på. Tværtimod har verden altid været præget af gråzoner, modsætninger og mangfoldighed. LGBTQ+-personer har altid eksisteret, også længe før der fandtes ord for dem.
FAKTA: LGBTQ+ i vikingetiden
- Begreber som homoseksualitet eller transkønnethed fandtes ikke i samme form som i dag.
- Æresbegrebet havde stor betydning, især for mænd, og kunne forme synet på seksuelle relationer.
- Sagaerne og mytologien rummer eksempler på kønsskifte, kvindelige krigere og flydende identiteter.
- Kristendommens udbredelse medførte øget regulering og fordømmelse af ikke-normativ seksualitet.
