Ny analyse fra Institus for Menneskerettigheder fastslår, at seksuelle minoriteter udøver oftere selvcensur i den offentlige debat. Hver anden seksuelle minoritet i Danmark tier i den offentlige debat. Ikke af mangel på holdninger, men af frygt. Frygt for trusler, chikane, vold, udelukkelse.
Analysen bygger på svar fra over 4.000 danskere og tegner et klart mønster. 47 procent af dem, der identificerer sig som homoseksuelle, biseksuelle, aseksuelle eller med en anden seksuel orientering end heteroseksuel, har inden for det seneste år undladt at ytre sig af frygt for negative reaktioner. Blandt heteroseksuelle er det tilsvarende tal 30 procent.
Selvcensur – et usynligt pres
Begrebet selvcensur dækker over, når en person holder sig tilbage fra at ytre sig. Ikke fordi det er ulovligt, men fordi konsekvenserne føles for uoverskuelige. Det kan være frygt for krænkende kommentarer, trusler, overvågning, eller for at blive udstødt socialt eller professionelt.
Analysen viser, at frygten blandt seksuelle minoriteter især udspringer af reaktioner fra andre borgere, ikke fra arbejdsgivere eller myndigheder. Det handler om debatkulturen, om det toneleje der hersker, og om en utryghed, der får mange til at vælge tavsheden.
Den paradoksale modighed
Tallene viser dog også en anden side. Nemlig at seksuelle minoriteter ytrer sig oftere end heteroseksuelle. Hele 56 procent har deltaget i debatten på sociale medier eller i det offentlige rum inden for det seneste år mod 39 procent af heteroseksuelle. Det gælder især online, hvor regnbueflag, likes og hashtags både er ytring og identitet.
Denne dobbelthed mere selvcensur og mere ytring vidner om et dybt samfundsengagement blandt LGBTQ+-personer. Og måske også om nødvendigheden i at sige fra og sige til.
Truslerne er virkelige
En væsentlig del af selvcensuren skyldes konkrete erfaringer. Seksuelle minoriteter oplever oftere negative reaktioner, når de ytrer sig. 34 procent har oplevet trusler, krænkende kommentarer eller chikane, mens det blandt heteroseksuelle er 23 procent.
I det fysiske rum ved demonstrationer, borgermøder eller valgarrangementer, er forskellen endnu tydeligere. Og det gør en forskel. Ikke kun for individets mod, men også for minoritetens synlighed.
Den internationale kontekst
Selvom Danmark juridisk beskytter ytringsfriheden for alle, sker udviklingen ikke i et vakuum. I over 60 lande er homoseksualitet stadig kriminelt, og flere europæiske stater har forbudt Pride-parader og LGBTQ+-symbolik. Misinformation og propaganda ofte importeret fra Rusland og USA spredes også i danske debatter.
Ifølge rapporten er den offentlige samtale om LGBTQ+ er blevet hårdere. Regnbueflag brændes, vandaliseres, og symboler for mangfoldighed bliver mål for vrede. Det skaber et klima, hvor frygten vokser og ytringsfriheden svækkes i praksis.
Demokratiets blinde vinkel
Det vigtigste fund i rapporten er måske ikke, hvem der taler højest, men hvem der er nødt til at tie. Når frygten for reaktioner får minoriteter til at trække sig, bliver debatten mindre mangfoldig, mindre demokratisk.
Fakta: Selvcensur i Danmark
- 47 % af seksuelle minoriteter har undladt at ytre sig offentligt det seneste år pga. frygt
- 56 % har alligevel deltaget i debatten især på sociale medier
- 34 % har oplevet negative reaktioner som trusler eller chikane
- Undersøgelsen er baseret på 4.068 svar
Læs rapporten her https://menneskeret.dk/viden/udgivelser/analyse-seksuelle-minoriteter-udoever-oftere-selvcensur-offentlige-debat-0
