I den moderne debat om køn og seksualitet bliver historien ofte brugt som enten argument eller advarsel. Men virkeligheden i oldtidens samfund er sjældent sort-hvid, og det gælder også Romerriget, hvor opfattelser af køn og seksualitet var både anderledes og komplekse. For LGBTQ+-personer byder den romerske historie på både eksempler på accept og undertrykkelse, og på et gudepanteon, der rummede alt fra kønsskifte til ikke-binære identiteter.
Seksualitet i Romerriget: Handling frem for identitet
I det antikke Rom var seksualitet ikke defineret af identitet i moderne forstand, men snarere af rolle og status. Det var accepteret, at en fri mand havde sex med både kvinder og mænd, så længe han havde en aktiv (penetrerende) rolle og hans partner var af lavere status, fx en slave eller en prostitueret. En romersk borger skulle dog aldrig indtage en “passiv” rolle i sex med andre mænd, det blev anset for uværdigt og undertrykkende.
Kærlighed mellem kvinder blev sjældent nævnt i officielle kilder, men findes dog i digte og skrifter. Den romerske digter Martial nævner kvinder, der gifter sig med hinanden, og den græsk-romerske læge Galen beskriver kvinder, som “agerer som mænd” seksuelt. Der var altså en vis viden om lesbiske forhold, om end de blev mødt med både fascination og foragt.
Transkønnethed og kønsoverskridelse
Begreber som “transkønnet” eksisterede ikke i oldtiden, men romerne kendte til personer, der overskred de traditionelle kønsgrænser. Særligt i religiøse sammenhænge fandtes der rum for kønsoverskridende identiteter.
Et eksempel er præsteskabet kaldet galloi, der tjente den frygtsomme gudinde Cybele. Disse præster var ofte kastrerede mænd, som iførte sig kvindetøj og levede som kvinder. Deres kønsidentitet blev anerkendt inden for Cybeles kult, og deres rolle blev betragtet som hellig – men også med mistænksomhed og spot uden for templerne.
Nogle galloi siges at have kastreret sig selv i ekstatiske ritualer under Cybeles fester.
Romerske guder og flydende køn
Romerrigets mytologi og religion rummede flere eksempler på køns- og seksualitetsmangfoldighed. Gudeverdenen spejlede menneskenes liv, og overskred det.
Hermaphroditus, oprindelig en græsk gud søn af Hermes og Afrodite, var en guddom med både mandlige og kvindelige træk. Ifølge myten blev han fusioneret med nymfen Salmakis, så de blev ét væsen med både mandligt og kvindeligt kønsorgan – et symbol på både forening og overskridelse af kønsgrænser.
En anden gud, Liber, var forbundet med frugtbarhed og ekstase og blev dyrket i fester, hvor deltagerne udklædte sig og overskred sociale og kønslige normer. Liber blev ofte set som en romersk pendant til den græske Dionysos en gud, der også bar kvindetøj og havde både mandlige og kvindelige elskere.
I visse kultiske sammenhænge blev også Venus kærlighedens gudinde tilbedt i former, hvor hun blev opfattet som både mand og kvinde. Disse rituelle og mytiske billeder viser, at køn og seksualitet ikke var entydige størrelser i romernes forestillingsverden.
Fra mangfoldighed til fordømmelse.
Selvom Romerriget i perioder og steder havde rum for seksuel og kønslig mangfoldighed, ændrede forholdene sig med tiden. Med kristendommens indtog som statsreligion i 300-tallet blev synet på krop, seksualitet og kønsroller gradvist mere binært. Mange af de gamle traditioner blev forbudt, og homoseksualitet og transkønnede blev mere og mere stigmatiseret.
Historien lever videre
Ved at se tilbage på historien med et kritisk blik. Kan vi måske bedre forstå de nuancer, der former debatten om identitet, kærlighed og rettigheder i dag. Det er netop derfor, at Spektrum bringer denne artikelserie. For at oplyse om historien og for at vise, hvordan fortiden stadig former vores nutid.
Romerriget viser os, at der ikke findes én “naturlig” måde at forstå køn og seksualitet på. Tværtimod var datidens verden fuld af nuancer, gråzoner og modsigelser. LGBTQ+-personer har altid eksisteret – også længe før der fandtes ord for dem.
FAKTABOKS: LGBTQ+ i Romerriget
• Mandlig homoseksualitet:Tolereret, så længe den fri mand havde en aktiv rolle.
• Lesbiske forhold:Sjældent beskrevet, men kendt.
• Transkønnede og ikke-binære:Galloi-præster og mytiske figurer som Hermaphroditus viser kønsmangfoldighed.
• Guder med flydende køn:Hermaphroditus, Liber, Venus i maskulin form.
• Religiøs betydning:Nogle kønsoverstigende praksisser blev anset som hellige.
