Jeg har efterhånden besøgt Harzen mange gange. Det er et område, jeg holder af – med sine charmerende bindingsværkshuse, bjerglandskaber og små, hyggelige byer. Men på trods af mine mange besøg kendte jeg faktisk ikke til det lokale LGBTQ+-miljø før denne seneste tur i april.
En af dagene under mit ophold havde jeg sat af til at deltage i et stambordsarrangement, hvor LGBTQ+ personer fra Goslar, Wernigerode, Altenau og Osterode mødtes til kaffe og kage. Vi mødtes på den danske restaurant i Goslar – et sted, der føltes hjemligt midt i det fremmede.
Da jeg trådte ind, blev jeg mødt af to engagerede forpersoner – én fra Goslar og én fra Wernigerode. De er med til at drive CSD Harz Pride og står bag mange af de arrangementer, der samler LGBTQ+ personer i området.
Til stambordet var vi 41 deltagere. Jeg blev overrasket over det store fremmøde – det var langt mere, end jeg havde forestillet mig. Men hurtigt fik jeg at vide, at deltagerantallet faktisk er faldet de seneste år. Fremvæksten af AfD i Tyskland har fået mange LGBTQ+ personer til at trække sig fra de offentlige fællesskaber. De føler sig utrygge, og nogle tør ikke længere vise sig i miljøet.
Jeg talte med en ung mand, Maik Jäsn, på 22 år. Han er homoseksuel og fortalte åbent om, hvordan det føles at være ung og queer i Harzen. De fleste ligesindede flytter væk – og samtidig oplever han, at det er utrygt at være synlig. “Jeg går sjældent alene i byen om aftenen,” sagde han. “Man ved ikke, hvad der kan ske.” Isolationen har sat sine spor, men netop derfor betyder stambordsarrangementerne meget for ham. “Her kan man komme og føle sig tryg,” fortalte han.
Men det hele er ikke mørkt. Forpersonerne fra CSD Harz fortalte mig også om positive udviklinger – særligt i Goslar, hvor byrådet aktivt arbejder for at skabe en inkluderende by. Det har betydet, at flere LGBTQ+ personer vælger at blive i området og tage deres uddannelse dér, frem for at flytte til Berlin eller Hannover. Goslar er ifølge dem blevet meget mere mangfoldig – også i gadebilledet – end for ti år siden.
Det var både bevægende og tankevækkende at opdage dette fællesskab, som jeg aldrig før havde lagt mærke til i Harzen. Det minder mig om, at tryghed og fællesskab ikke altid er synligt på overfladen – men det findes, og det lever videre, også hvor man mindst venter det.
