I en afgørelse, der har sendt chokbølger gennem LGBTQ+-miljøet verden over, har USA’s højesteret besluttet at tillade et omstridt forbud mod transkønnede personer i det amerikanske militær.
Et forbud forklædt som sikkerhed
Forbuddet, der blev foreslået under Trump-administrationen og senere justeret under præsident Bidens embedsperiode, begrænser adgangen til militærtjeneste for personer, der er åbne om deres transkønnede identitet. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium er formålet med forbuddet at sikre “operationel beredskab” og “lægefaglig egnethed”. Kritikerne kalder det derimod: statsstøttet diskrimination.
“Dette handler ikke om sikkerhed eller beredskab. Det handler om frygt og fordomme,” siger en talsperson for ACUL (American Civil Liberties Union)
Højesteret uden hjerte for minoriteter
At Højesteret nu støtter forbuddet, er ifølge mange aktivister et udtryk for, at domstolen bevæger sig væk fra sin rolle som beskytter af minoriteters rettigheder. Det sker i en tid, hvor transkønnede amerikanere i forvejen er under politisk pres i en række stater med anti-translovgivning inden for sundhed, sport og uddannelse.
“Det overgår alt fantasi”
Selvom Danmark i dag tillader transkønnede at gøre tjeneste i militæret, bør man ikke tage denne ret for givet. I et politisk landskab, hvor partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til tider har udtrykt modstand mod transrettigheder, ser nogle med bekymring på den retspolitiske udvikling.
Jette Clemmensen, forperson for LGBTQ+-foreningen Tid (Transpersoner i Danmark), følger udviklingen i USA med stor alvor. Hun mener, at det seneste forbud mod transkønnede i det amerikanske militær ikke blot er et internt amerikansk anliggende, men en del af en bredere og farlig tendens.
“Vi tænker som mange andre LGBTQ+-foreninger, at det overgår alt fantasi. Det er uhyggeligt, hvor meget magt én person kan få i det amerikanske system,” siger hun.
Men hvordan ser det så ud i Danmark? Kan den samme slags politik få fodfæste her? Jette Clemmensen er ikke entydig i sit svar, hendes bekymring er blandet med forsigtig optimisme.
“Både ja og nej. Der er nogle, der deler holdningerne. Jeg nævner i flæng Dansk Folkeparti og Liberal Alliance,” siger hun
I Danmark har Folketinget senest den 2. maj haft debat i forbindelse med Dansk Folkepartis forslag til folketingsbeslutning om, at den danske stat, offentlige myndigheder m.v. kun skal anerkende to køn. Det blev dog et klart nej fra mange af Folketingets øvrige partier, og sagen er nu sendt videre til Ligestillingsudvalget.
Hun understreger, at kampen for transpersoners rettigheder langt fra er afsluttet, hverken i Danmark eller internationalt. Tværtimod ser hun tydelige tegn på tilbageskridt, selv i lande, der traditionelt har været betragtet som progressive.
“Vi går absolut den forkerte vej globalt, og det, der ryster mig mest, er, at det sker i forholdsvis oplyste lande. Til gengæld ser vi nu, at Polen har taget nogle positive skridt, og det bliver spændende at se, hvad Tyskland gør, nu hvor Friedrich Merz er blevet ny kansler.”
En af de største forhindringer i kampen for lige rettigheder er ifølge Clemmensen stadig uvidenhed – især blandt politikerne.
“Det kunne man se så sent som forleden, hvor Folketinget debatterede et forslag fra Dansk Folkeparti om kun at anerkende to køn. Politikerne har ganske enkelt ikke forståelse for, hvad det vil sige at være transkønnet.”
Foreningen Tid arbejder derfor målrettet med både oplysning og politisk dialog. Udover sociale aktiviteter og netværk for LGBTQ+-personer ønsker de også at være en aktiv stemme i den offentlige debat.
