Regnbuefamilier, hvor børn vokser op med to fædre, to mødre, eller flere end to. Ja der er virkeligheden præget af juridiske grænser og hverdagsudfordringer. Det efterlader mange uden fulde rettigheder og anerkendelse og i en kamp mod paragrafferne.
Kun to må være forældre
I Danmark kan et barn juridisk kun have to forældre. Det betyder, at regnbuefamilier med flere end to forældre må vælge, hvem der officielt skal anerkendes, og hvem der må nøjes med at være “social forælder” uden juridiske rettigheder. Det kan få alvorlige konsekvenser, eksempelvis ved sygdom, skilsmisse eller dødsfald.
“Det er helt gennemgående en smertefuld og vanskelig opgave at skulle afgøre, hvem der skal være de to juridiske forældre, og hvem der må nøjes med at være sociale forældre med det tab af formelle rettigheder, som det medfører,” siger Josefine Frøslev-Thomsen, analytiker ved VIVE.
Små fremskridt: Fleksibel barsel og nye initiativer
I december 2023 vedtog Folketinget nye barselsregler, der gør det muligt for op til fire forældre at dele barselsorloven. De to juridiske forældre har hver 11 uger øremærket. De resterende 26 uger kan fordeles mellem både juridiske og sociale forældre.
Regeringen har derudover i 2024 lanceret otte initiativer, der skal gøre det nemmere at danne og leve i en regnbuefamilie – bl.a. bedre adgang til fertilitetsbehandling og rådgivning målrettet LGBTQ+ forældre.
På tværs af grænser: Udfordringer i EU
En særlig udfordring for regnbuefamilier opstår, når de krydser grænser. Et forældreskab, der anerkendes i ét EU-land, er ikke nødvendigvis gyldigt i et andet, hvilket skaber store problemer for familier, der flytter eller rejser.
Fremtiden for regnbuefamilier
Selvom anerkendelsen af regnbuefamilier er i fremgang, efterlyser mange større ligestilling og juridisk sikkerhed. Et centralt ønske er at gøre det muligt at registrere mere end to juridiske forældre. Det er allerede indført i visse andre lande.
