Pave Frans døde mandag den 21. april 2025 i Vatikanet, 88 år gammel. Han vil blive husket som en pave, der udfordrede kirkens traditioner – især i forhold til LGBTQ+-personer. Mange håber, at hans progressive linje vil fortsætte.
En mere åben kirke
Siden 2013 arbejdede Frans for en mere åben og menneskelig kirke. Hans ord: “Hvem er jeg til at dømme?” om homoseksuelle blev et historisk vendepunkt. I 2023 tillod han præster at velsigne samkønnede par – ikke ægteskab, men et klart skridt mod inklusion.
I 2020 mødte han 40 forældre til LGBTQ+-personer og sagde: “Elsk jeres børn, som de er.” I 2024 mødtes han med LGBTQ+-aktivister fra Uganda og kaldte diskrimination for synd.
Fire år senere, i 2024, skrev han historie som den første pave nogensinde til at mødes med LGBTQ+ aktivister fra Uganda. Under mødet fordømte han klart den diskrimination og vold, som LGBTQ+ personer udsættes for i landet. “Diskrimination er en synd, og vold mod LGBTQ+-miljøet er uacceptabelt,” lød det fra paven.
Et dansk perspektiv
I Danmark har Pave Frans inspireret mange LGBTQ+-kristne og præster. Han har givet håb til dem, der føler sig udenfor i kirkelige fællesskaber. Flere præster – både i folkekirken og frikirker – har brugt hans ord til at fremme accept og inklusion.
Den katolske kirke i Danmark har cirka 45.000 medlemmer. Blandt unge huskes Pave Frans som en brobygger mellem tro og nutidige værdier.
I folkekirken, hvor 72 % af befolkningen er medlemmer, har samkønnede kunnet blive viet siden 2012. Men nogle præster siger stadig nej til at vie homoseksuelle par. Det har de lov til, og den ret er stadig til debat – både i kirken og politisk.
Hvad sker der nu?
Nu skal der vælges en ny pave. Det sker i maj 2025, hvor kardinaler fra hele verden mødes i Rom. Fremtiden er usikker – nogle af de mulige kandidater er mere konservative, mens andre ønsker at videreføre Frans’ åbne linje.
For LGBTQ+-personer i og uden for kirken bliver det afgørende, hvilken retning den nye pave vælger. Skal kirken fortsætte med at åbne døren, eller lukker den sig om sig selv igen?
En arv, der lever videre
Pave Frans efterlader et tomrum, men også et håb. Han turde tale højt om kærlighed, mangfoldighed og værdighed. Også når det gjaldt dem, kirken før har skubbet væk. Men vi er ikke i mål. For selv om Pave Frans tog vigtige skridt i retning af en mere inkluderende og medmenneskelig katolsk kirke, er der stadig lang vej. Omvendelsesterapi praktiseres fortsat i mange lande, ægteskab mellem to af samme køn er fortsat ikke tilladt den katolske kirke. Fordommene lever. Eksklusionen består.
Uanset hvem der bliver den næste pave, vil Pave Frans’ ord og gerninger leve videre. Ikke mindst hos alle dem, der for første gang følte sig set, hørt – og elsket præcis som de er i den katolske kirke.
